Sådan bliver nye metro- og letbanelinjer til
Arbejdet med en ny metrolinje eller letbanelinje er et omfattende megaprojekt, som starter flere år før, det fysiske arbejde går i gang på byggepladserne.
Først skal der træffes en politisk beslutning om at anlægge en ny metrolinje. Det forudsætter grundige analyser og undersøgelser. Beslutningsprocessen består af flere forskellige faser, idet der som regel både skal foretages en screening, laves en udredning – også kaldet en forundersøgelse – og findes den rette finansieringsmodel, før der kan tages politisk stilling til tilblivelsen af en ny metrolinje.
Nedenfor kan du læse mere om processen og de forskellige finansieringsmodeller, der typisk bringes i spil, når der skal træffes en beslutning om anlæggelsen af en ny linje.
Stat og kommuner bestemmer de nye linjer
Metroselskabet er ejet af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og staten ved Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Det er selskabets ejere, der bestemmer, hvor der skal anlægges nye linjer og stationer. Selskabets opgave kan forud for denne beslutningsproces være at undersøge, hvilke stationsplaceringer og linjeføringer der er mulige på de ønskede strækninger.
Det har hidtil været et vigtigt parameter for beslutningstagerne at stationerne placeres der, hvor flest mennesker får glæde af dem – nu og i fremtiden. Det har også været vigtigt at forbedre og fremtidssikre den kollektive trafik, så den imødekommer den stadig stigende efterspørgsel på transport i hovedstadsområdet, samt at sikre god og miljø og klimavenlig transport til nye eller eksisterende bolig- og erhvervsområder.
Fra idé til handling
Når Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune eller staten har overvejelser om at anlægge en ny linje, påbegynder et større undersøgelsesarbejde. Som det allerførste foretager ejerne, typisk i samarbejde med Metroselskabet eller en anden ekstern part, en række indledende analyser – også kaldet screeninger.
Screening
Screeningsfasen er som udgangspunkt første step i beslutningsprocessen. Det er her, man undersøger, om forudsætningerne for en succesfuld linje i det hele taget er til stede.
Screeningsfasen er med andre ord en indledende analyse af mulige linjeføringer, stationsplaceringer og driftskoncepter samt indledende beregninger af anlægsomkostninger, driftsudgifter, indtægter samt restfinansiering.
Målet med en screening er at præsentere et antal alternativer på stationsplaceringer og linjeføringer, som typisk kan danne grundlag for en efterfølgende beslutning om at udarbejde en udredning.
Udredning
En udredning kaldes også for en forundersøgelse eller beslutningsgrundlaget. Udredningen skal danne grundlag for, at der kan tages politisk stilling til, om der bør anlægges en ny linje.
Den afgørende forskel på en screening og en udredning er detaljeringsgraden. I en udredning udarbejdes eksempelvis relativt detaljerede tekniske tegninger for hver enkelt station. Derudover indgår der – modsat en analyse på screeningsniveau – beskrivelser af systemets teknologi, geometri, konstruktioner og udførelsesmæssige forhold, herunder tunnelarbejdspladser, baneteknik mv., samt beskrivelser af arkæologi, fredningsforhold, miljøforhold og ledninger.
Metroselskabet bruger sædvanligvis eksterne rådgivere til at bistå med viden, beregninger osv., eksempelvis i fht. valg af typen af førerløst systemet, passagerprognose, m.m.
Rådgivere foretager også de fysiske prøver i udredningsfasen, som skal belyse muligheden for at anlægge en bestemt linje. De fysiske prøver består bl.a. af jordbundsundersøgelser, miljø- og geotekniske undersøgelser samt ledningsundersøgelser.
Analysearbejdet ledes typisk af repræsentanter fra ejernes administrative ledelse.
Finansieringen skal være på plads
Det koster milliarder at anlægge en ny linje. Før ejerne kan vedtage om en ny linje skal bygges, skal der være en finansieringsmodel for anlægsprojektet på plads.
Der findes ikke en fast finansieringsmodel til byggeriet af en ny linje. Finansieringen kan for eksempel findes med billetindtægter som en stor del og/eller ved indskud fra ejerne. Disse indskud kan igen finansieres på mange forskellige måder hos den enkelte ejer.
Kort over den kommende forlængelse af linje M4 til Sydhavn
Hvor lang tid tager det at vedtage en lov om en ny linje?
På baggrund af udredningen indgår parterne bag en ny linje en principaftale. Grundlaget for denne aftale er en fordeling af udgifter og en organisering af projektet mellem parterne, der skal finansiere anlægget.
Derefter gennemføres en lovpligtig vurdering af anlægsprojektets mulige indvirken på mennesker, miljø og dyreliv – en såkaldt VVM-redegørelse, som også sendes i høring blandt berørte borgere, grundejere m.fl. Med en gennemført VVM-redegørelse foreligger et egentligt beslutningsgrundlag for et konkret anlægsprojekt til politisk behandling.
Det er forskelligt, hvor lang tid der går, inden en lov om anlæg af en ny linje er vedtaget. Varigheden af denne type beslutningsprocesser varierer nemlig fra projekt til projekt og afhænger eksempelvis af, hvilke tekniske løsninger, der skal belyses, og hvor geografisk omfangsrig udredningen skal være.
Hvor lang tid tager det, før en ny linje er klar?
Fra en udredning er afsluttet, og der er indgået en aftale om tilblivelsen af en ny linje, vil der afhængig af blandt andet den politiske beslutningsproces og anlæggets størrelse typisk gå cirka 10 år, før anlægget er klar til at blive taget i brug. I mellemtiden er lovgrundlaget for den nye linje, EU-udbud på både hovedentreprisen, levering af togsystemet og driften samt selve byggeriet og test af systemet blevet gennemført.
