Velkommen til Byens Hegn Ny Ellebjerg
Her vil du løbende kunne følge med i, hvilke værker du kan opleve på det grønne metrohegn, Byens Hegn, ved Ny Ellebjerg.
Byens Hegn er Metroselskabets projekt for bedre byrum, mens vi bygger mere metro. Vi stiller hegnene omkring byggepladserne til rådighed for kunst, formidling, byrumsmøbler og andre sjove tiltag, som gør det rart at færdes omkring byggeriet.
Læs mere om Byens Hegn, og de værker der tidligere har udsmykket hegnet på Ny Ellebjerg.
Besøg vores facebookside og Instagram.
Herunder kan du se værkerne, der tidligere har udsmykket hegnet
'Portrætter fra Sydhavnen 2" af Jacoba Niepoort.
Jacoba Niepoort har lavet en ny version af værket, hvor hun portrætterer personer fra lokalområdet, med fokus på mangfoldigheden i Sydhavnen. Også denne gang har hun fået god hjælp af Peter Skensved.
Foto: Lene Skytthe
'Hear no evil, see no evil, speak no evil' af PRWND
Kunstneren PRWND har malet dette kendte motiv i en ny version, hvor han sender tanker til de unge i en coronatid, hvor de har været berøvet en stor del af deres frihed.
Foto: Lene Skytthe
'Not out of the woods yet - del 2'. af No Title.
Anden del af værket har kroppen som omdrejningspunkt. Kroppene roterer rundt og rundt i små afgrænsede celler, som i en tørretumbler. En uendelig rotation, hvor kroppene håber en dag at kunne bryde ud.
Foto: Lene Skytthe.
'Not out of the woods yet - del 1'. af No Title.
No Title har malet et to delt værk med refleksioner over den tid med corona vi befinder os i lige nu. Denne del af værket har sindet som omdrejningspunkt.. Tankerne er forstenet som ældgamle rødder. Måske gået i dvale og venter på bedre tider.
Foto: Lene Skytthe.
'Kompliment til byen' af Kit Kjølhede
Alle kan bruge et kompliment en gang imellem. Og sådan et får du i kæmpe format i Kit Kjølhedes værk 'Kompliment til byen'. Værket består af ordene "YOU LOOK GREAT", der er udformet i store spejlende bogstaver.
'Kompliment til byen' har tidligere spredt god stemning på Byens Hegn på Frederiksberg, Kongens Nytorv og Enghave Brygge.
Foto: Lene Skytthe
'Subterranean spaces' af Eva Stengade
Eva Stengade har med dette værk forsøgt at fange stemningen i storbyers undergrundsbaner, hvor mange forskellige mennesker mødes.
Foto: Lene Skytthe
'Snake' af Makulator ved Johan Sonne Amhild
'Snake' af. Makulator ved Johan Sonne Amhild er et over 100 meter langt værk, der snor sig på hegnet ved Ny Ellebjerg station. Det kan ses både tæt på og langt fra. Gå en tur op på s-togsperronen og se hele værket.
Foto: Lene Skytthe
'Portrætter fra Sydhavnen' af Jacoba Niepoort
Jacoba Niepoort har, med god hjælp af Peter Skensved, malet en række kæmpe portrætter af personer fra Sydhavnen. Portrætterne er malet så den ældste person er i venstre side, og ansigterne drejer sig mod den yngste i højre side.
Foto: Lene Skytthe
'Hænder' af PRWND
Dansende hænder. Inspireret af danse fra fjerne egne.
Foto: Lene Skytthe
'Citymountains' af Nowhereland
'Citymountains' er et langstrakt landskab inspireret af storbyer, der har bjerge som baggrund, hvor end man befinder sig. Kunstnerne vil gerne have den forbipasserende til at tænke over naturen uden for byen.
Foto af kunsterne
'Together Again' af Anton Ian Nielsen
Anton har malet et mangfoldighedsbillede, der skal vise fællesskab, sammenhold, solidaritet, fred og forbindelser mennesker imellem.
Foto: Lene Skytthe
'From Earth' af Malakkai
Malakkai har malet fabeldyr og drømmesyn i stærke farver, der lyser smukt op på hegnet.
Foto: Lene Skytthe
'Os' af Jacoba Niepoort
Værket 'Os' er en stregtegning af Jacoba Niepoort. Værket har tidligere udsmykket Byens Hegn på Øster Søgade.
Foto: Lene Skytthe
'Rotatable Tubes' af George Koutsouris
De store perler i George Koutsouris værk 'Rotatable Tubes' inviterer tilskueren til at dreje dem og på den måde ændre værkets udtryk.
'Rotatable Tubes' har tidligere udsmykket Byens Hegn i Krauseparken.
Foto: Lene Skytthe
'By og tid' af Lotte Agger
Værket 'By og tid' består af gamle fotos fundet i folks gemmer og på loppemarkeder. De er trykt på krydsfinér - inspireret af Byens Hegn, som også består af krydsfinér. Værket forsøger at åbne hegnet op, så man kan træde ind i de store billeder.
Værket udsmykkede tidlgiere hegnet ved Marmorkirken.
I denne video kan du høre Lotte Agger fortælle om værket.
Foto: Lene Skytthe
'Din pølsevogn' af Julie Due Steffensen
I dette appetitlige værk hylder Julie Due Steffensen den danske pølsevogn. Hun har besøgt byens forskellige foderbrædder og talt med de mennesker, der driver dem. Resultatet blev fotoværket 'Din pølsevogn'.
Værket var tidligere udstillet på hegnet på Rådhuspladsen.
Foto: Lene Skytthe
Besøg de andre hegn
Byens Hegn Mozarts Plads
Udforsk hegnetByens Hegn Enghave Brygge
Udforsk hegnetByens Hegn Sluseholmen
Udforsk hegnetByens Hegn Havneholmen
Udforsk hegnet