Restriktionerne mod coronavirus bortfaldt i begyndelsen af 2022, og det har påvirket antallet af passagerer i Metroen positivt. Driftsstabiliteten og kundetilfredsheden er fortsat høj.

Metroen i tal

I 2022 var Metroen påvirket af COVID-19-restriktioner i begyndelsen af året, men efter samfundets tilbagevenden til normalen har det ført til en stor stigning i antallet af passagerer, så det samlede passagertal for 2022 passerede 100 mio.

Metroens driftsstabilitet lå igen meget højt i 2022, hvor 99,3 procent af afgangene forløb rettidigt på M1/M2, mens tallet var 99,5 procent for M3/M4.

 

Siden 2002 har metroen, med undtagelse af 2012 og 2020, oplevet en konstant stigning i passagertallet.

107,9 mio. passagerer rejste med metroen i 2022

Passagertal

I 2022 blev det til 107,9 mio. passagerer, hvilket er en stigning på 34,5 mio. passagerer sammenlignet med 2021. Dermed er den hidtidige passagertalsrekord fra 2019 blevet overgået med knap 30 mio.

Den 1. februar blev COVID-19 restriktioner i Danmark ophævet, hvilket har medvirket til en stigning i antallet af passagerer i forhold til 2021. I starten af 2022 rundede Metroen desuden 1 milliard passagerer siden åbningen i 2002.

Find flere passagertal

Hvor tilfredse er passagererne med metroen? Er toget rent? Og er servicen i orden?

Kundetilfredshedsmålinger i metroen

Metroen får løbende gennemført uafhængige kundetilfredshedsundersøgelser af en eksternt analysevirksomhed, som skal hjælpe Metroselskabet med at holde kundetilfredsheden høj i metroen.

Se tallene og læs mere om undersøgelsesmetoden.

Kundetilfredshed