Metroen fylder 20 år
Den 19. oktober 2022 er det præcis 20 år siden, at de første metrotog rullede ud på skinnerne, og de første passagerer kunne afprøve den banebrydende nye transportform i Danmark. Det var Hendes Majestæt Dronnning Marghrete og Prinsgemalen, der tog den første tur i de fuldautomatiske tog. Siden har mere end en millard passagerer rejst med Metroen.
Vi fejrer årsdagen med et kig tilbage på, hvordan Metroen blev til, hvordan den er vokset over årene og hvordan den har udviklet byen omkring sig.
Gå på opdagelse i tidslinjerne om byggeriet, beslutningerne og to årtier hvor Metroen har taget en fast plads i hverdagen hos Hovedstadens indbyggere.
20 år med førerløse tog under byen
For nogle føles det som et øjeblik, mens Metroen for andre altid har været her. Og selvom Metroen ligner sig selv, er der alligevel sket en del over de sidste to årtier, hvor Metroen har bragt byens borgere og besøgende frem og tilbage fra deres gøremål.
Se nogle nedslag i tidslinjen herunder. (swipe eller klik til højre for flere nedslag)
Men der er mere på vej
Ved indvielsen kan 19 tog indsættes på strækningen M1 Nørreport- Vestamager og M2 Nørreport – Lergravsparken. Det er blot første etape af Metroen. På fællesstrækningen kan den tages hvert 6. minut i hver retning.
Frederiksberg bliver koblet på
Begge linjer forlænges til Frederiksberg over Forum. Etape 2a, som udvidelsen kaldes, indvies af Dronning Margrethe II, som dermed igen har første parket til Metroens udvidelse.
Vanløse bliver endestation
To måneder før tid fortsætter begge linjer fra Frederiksberg over Solbjerg (nu Fasanvej) og Lindevang til Vanløse. De bliver bygget på samme linje som en nedlagt gren af Frederikssundsbanen.
Hvert 3. minut
Metroen kører nu hvert 6. minut i hver retning. Det betyder, at der ankommer og afgår et tog i hver retning hvert 3. minut på fællesstrækningen.
Ørestaden har vokseværk
Første beboere flytter ind i Karen Blixen Parken i Ørestad Nord og Field's åbner i Ørestad City. I årene efter følger DR Byen, Ørestad Gymnasium, flere boliger i Ørestad Syd og Nord, bibliotek, skole og i 2016 Royal Arena.
Hvert andet minut i myldretiden
I den faste køreplan for Metroen er der nu tog i hver retning hvert andet minut på fællesstrækningen.
Nye uniformer
Metro Stewards smider den lange grå frakke og hopper i den nye friske uniform, du kender fra i dag.
Metro direkte til Lufthavnen
Fra Lergravsparken fortsætter Metroen nu over Øresund, Amager Strand, Femøren, Kastrup til Lufthavnen. Kronprins Frederik indvier den direkte forbindelse mellem skinner og vinger.
Metroen kåres til verdens bedste
Branchefolk fra metroer verden over kårer Københavns Metro til verdens bedste underjordiske jernbane, fordi den kører stabilt, har høj passagertilfredshed, høj sikkerhed og hurtigt har fået kørt den nye strækning til Københavns Lufthavn ind i systemet.
Metroen går i døgndrift
Hidtil har metroen kørt hele natten efter torsdag, fredag og lørdag. Det har dog hele tiden været meningen, at metroen skulle have døgndrift, og nu bliver det en realitet.
Gadebilledet får Byens Hegn
Metroens byggepladser står bag massive grønne hegn. De er markante i sig selv, men fra 2011 bliver de stillet til rådighed for kunst, formidling, byrumsmøbler og andre sjove tiltag, som gør det rart at færdes omkring byggeriet.
Byens Hegn
M3 Cityringen indvies
Det er en samtidig åbning af 17 nye stationer. Metroen kører nu også over København H-Rådhuspladsen-Gammel Strand-Kgs. Nytorv-Marmorkirken-Østerport-Trianglen-Poul Henningsens Plads-Vibenshus Runddel-Skjolds Plads-Nørrebro-Nørrebros Runddel-Nuuks Plads-Aksel Møllers Have-Frederiksberg-Frederiksberg Allé-Enghave Plads-København H.
Toppunkt og Coronabølgedal
Hele 78,8 mio. passagerer rejste med Metroen i 2019. Det er endnu ikke overgået – især på grund af Corona. Året efter rejste blot 63 mio. med Metroen. Men passagertallet stiger igen.
De fleste rejser fra en metrostation
Efter Cityringens åbning ligger ni Metrostationer, øverst på top ti-listen over de mest benyttede stationer i Danmark. Det drejer sig om København H, Nørreport, Kongens Nytorv, Frederiksberg, Østerport, Københavns Lufthavn, Vanløse, Nørrebro og Flintholm. Først på tiendepladsen finder vi Valby St., som nu er den største station uden mulighed for at skifte til Metroen.
Interview med Metroens ejere og ledelse
I de følgende videoer kan du se interview med Metroens nuværende og tidligere administrerende direktør, bestyrelsesformanden og repræsentanter fra to af Metroens tre ejere, nemlig Frederiksbergs borgmester og Københavns Overborgmester.
Tidslinje for metrobyggeriet
Megaprojekter under byen
Metroprojekter er enorme og langstrakte anlægsarbejder, der sætter sine præg på byen, mens byggeriet står på. Se herunder, hvordan metrobyggeriet er skredet frem siden starten i 90'erne.
Første spadestik
Den 21. august tages det første spadestik ved Metroens kommende kontrol- og vedligeholdelsescenter på Vestamager. Forneden ses de færdige bygninger.
Byggeri på strækningen
Jordarbejde sættes i gang ved Stadsgraven og første tunnelskakt etableres ved Havnegade.
Borearbejdet går i gang
Liva og Betty begynder at grave tunnelen mellem Islands Brygge og Stadsgraven.
Boremaskinerne flytter
Efter færdiggørelsen af tunnelen mellem Islands Brygge og Stadsgraven bliver Liva og Betty flyttet til Havnegade, hvor de borer videre mod Lergravsparken.
Arbejde på tunnelstationer
Der arbejdes nu på alle ni tunnelstationer. Stationsrum, teknikrum, serviceadgange via tunnelskakte og nødudgange.
Byggeriet af højbanen på Amager er i fuld gang
Udenfor tunnelerne skrider arbejdet med at forbinde Vestamager med Islands Brygge frem.
Borearbejdet på Amager er afsluttet
Boremaskinerne har nået enden af strækningen fra Havnegade til Lergravsparken, og bliver flyttet tilbage til Havnegade.
Tunnelmaskinerne peger den anden vej
Tunnelboremaskinerne bliver igen sat i gang fra Havnegade. Denne gang graver de mod Nørreport og Frederiksberg.
Sporene er lagt i alle tunnelerne
Sporarbejdet under jorden afsluttes efter skinnerne nu er lagt fra både Vestamager og Lergravsparken til Frederiksberg.
Første tog i tunnelerne
De første togsæt begynder prøvekørsler i tunnelerne. I løbet af det kommende år kører de mere end 100.000 kilometer under test.
Metroen bygges videre mod lufthavnen
Fra Lergravsparken og ud til Lufthavnen bygges Metroen som en højbane.
Fire stærke kvinder graver tunnelerne
Under byggeriet af M1 og M2 blev der brugt to tunnelboremaskiner. Til Cityringen er der undervejs brug for fire. De hedder Eva, Minerva, Nora, og Tria. Senere kommer deres søstre Alice og Frida på arbejde på Nordhavnslinjen M4, mens Inge og Olivia graver tunnelerne til Sydhavn.
Sidste detaljer på Østerport
Cityringen kørte. Men på Østerport St. fortsatte arbejdet med at gøre det nye knudepunkt klar til at flette med en ny linje. Stationsarbejdet – bl.a. etableringen af en ny gangtunnel - fortsatte frem til sommeren 2021.
Netop nu er der idefasehøring om de to mulige linjeføringer, der er i spil til den kommende Metrolinje M5.
Mulig udvidelse med M5
Mere Metro i fremtiden
Metroen har nået mange milepæle. Og der flere på vej.
Vi er gået ind i de senere faser af byggeriet på M4 Sydhavn, der åbner i 2024.
M4 til SydhavnTidslinje
Beslutninger, der gav os Metroen
Metrobyggerierne er ikke kun stor ingeniørkunst og store anlægsbyggerier. Det er også store beslutninger indgået mellem flere parter. Se i tidslinjen herunder en oversigt over de største milepæle i lovgivning og kontraktindgåelser.
Hovedstaden – hvad vil vi med den?
Metroen, som vi kender den i dag, udspringer af dette spørgsmål. For svarene rummede løsninger som Øresundsbroen, en udvidelse af Lufthavnen og forbedring af den kollektive trafik. Det sidste finansieret af oprettelsen af en ny bydel – Ørestaden.
Ørestadsselskabet oprettes
Ørestadsselskabet stiftes og får til opgave at undersøge, hvilken trafikløsning bedst løser de udfordringer som Hovedstaden står overfor. Sporvogne, letbane og metro bliver alle undersøgt.
Metroløsning vedtages
Det bliver vedtaget at bygge en metro i København. Metroen skal være førerløs. I den centrale del af København skal den køre under jorden, mens den på dele af strækningen skal betjenes stationer over jorden.
Indkøb af tunnel og tog
Parterne bag Metroen godkender købet af en tunnelløsning og tog til den kommende Metro.
Cityringen besluttes
Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune tiltræder beslutter at anlægge Cityringen. Beslutningen gøres senere til lov i 2007 med ”Lov om en Cityring”.
Ét selskab bliver til to
Ørestadsselskabet bliver opdelt i Metroselskabet og By & Havn. Metroselskabet skal projektere og anlægge en Cityring, færdiggøre metroens 3. etape til lufthavnen, samt stå for drift og vedligehold af den samlede metro.
Afgrening til Nordhavnen
Orientkaj kommer på kortet som endestation for en udvidelse af Metroen til Nordhavn i ”Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S”
M4 til Sydhavnen vedtages
18. februar 2015 vedtager Folketinget at Cityringen skal have en afgrening til Sydhavnen. Det sker med ”Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Afgrening fra Cityringen til Sydhavnen).
Metroens koncept
Se fakta om Metroens tog, stationer og styresystem
Dyk ned i Metroens koncept
Da Metroen åbnede i 2002, var den føreløse teknologi banebrydende. Og de dybe stationers udformning, hvor brugerne har overblik over hele vejen fra gadeplan til perron - og hvor solens stråler kan nå helt til bunden af stationsrummet - har vakt international opsigt.
Klik dig igennem nogle nedslag i københavnerhistorien i billedhjulet nedenfor
Metroen forvandler byen
Når en bydel får en metrostation, betyder det ikke kun et stort løft til den offentlige transport og adgangen til resten af byen. Ofte skaber Metroen nye byrum eller forvandler dem, der var i forvejen.