Sikkerhed - både den fysiske og den virtuelle - ligger Metroselskabet meget på sinde. Derfor har vi udformet en privatlivspolitik, der har til formål at sikre, at dine personlige oplysninger bliver behandlet forsvarligt og korrekt, hvis du har haft kontakt med selskabet.

 

SÅDAN BEHANDLER VI PERSONOPLYSNINGER OM DIG

Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Metroselskabet er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget fra dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.

Metroselskabet
Metrovej 5, 2300 København S
CVR-nr.: 30823699
Telefon: +45 3311 1700
E-mail: m@m.dk

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:

På e-mail: dpo@m.dk
På telefon: +45 3311 1700
Ved brev: Metroselskabet
Metrovej 5, 2300 København S,
Att. Databeskyttelsesrådgiver

Generel information
Metroselskabet behandler de personoplysninger, du har afgivet til os fortroligt. Vi både ønsker og er forpligtet til at beskytte dine personoplysninger i overensstemmelse med persondatalovgivningen, herunder databeskyttelsesforordningen. Vi benytter tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at sikre mod uautoriseret adgang, og anvendelse, ødelæggelse, ændringer eller offentliggørelse af dine personoplysninger.
For at beskytte dine personoplysninger bedst muligt, har Metroselskabet vedtaget interne politikker for vores medarbejderes håndtering af personoplysninger. Vi gennemfører tillige regelmæssige interne opfølgninger i forhold til tilstrækkeligheden og efterlevelsen af disse politikker og foranstaltninger.

Hvilke personoplysninger behandler vi om dig?
Henvendelser:
Hvis du har henvendt dig til os, bruger vi f.eks. dit navn, e-mail adresse og telefonnummer til at kunne besvare din henvendelse.
Hvis du henvender dig til vores kundeservice, registreres dit navn, e-mail og de oplysninger du måtte give i forbindelse med din henvendelse. Det er ikke Metroselskabet, men Metro Service A/S, som behandler din henvendelse og dine personoplysninger, da de er databehandler i denne relation. Metro Service A/S er en privatejet virksomhed, som står for driften af metroen. Du kan se Metro Service' persondatapolitik her (Link til Metro Service' hjemmeside).

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med dine henvendelser til os sker i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6 litra e.

Kontrolafgifter:
Ved kontrolafgifter registreres dit navn, adresse, telefonnummer og cpr-nummer. Metro Service A/S behandler kontrolafgifter på vegne af Metroselskabet, og er databehandler i denne relation.

Retsgrundlaget for behandlingerne af dine personoplysninger i Metro Service A/S i forbindelse med kontrolafgifter er uddybet i persondatapolitikken for kunder i metroen (link til DOT's hjemmeside)

Nabovarslinger:
Hvis du bor i nærheden af en metrobyggeplads, bruger vi dit mobilnummer til at varsle dig om støjende aktiviteter mv. på byggepladsen, hvis du har samtykket til at modtage varslinger.

Retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger i forbindelse med nabovarslinger sker i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a og c.


Ekspropriation:
Hvis din private ejendom skal eksproprieres i forbindelse med anlæg af metro, indsamler og behandler vi personoplysninger om dig, herunder navn, adresse, e-mail, telefonnummer, kontonummer, ejendomsoplysninger.

Retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger i forbindelse med ekspropriation sker i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk 1, litra c.

Kontroltællinger:
Metroselskabet foretager kontroltællinger ved at der optages videoer på metrostationerne. Videoerne slettes, når tællerapporterne er godkendt.

Retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger i forbindelse med kontroltællinger sker i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.1, litra c.

Nyhedsbreve:
Hvis du har givet samtykke til at modtage nyhedsbreve fra os, bruger vi din e-mail adresse til at sende nyhedsbreve til dig. Du kan til enhver tid framelde dig vores nyhedsbreve.

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med nyhedsbreve sker i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a og e.

Ansøgninger til jobopslag:
Hvis du søger en stilling hos os, behandler vi personoplysninger om dig, herunder navn, adresse, CV, eksamensbevis, fødselsdato, referencer.

Metroselskabet er dataansvarlig med hensyn til de personoplysninger, der indsamles og behandles i forbindelse med behandling af din ansøgning. I den forbindelse benytter vi rekrutteringssystemet Easycruit, som er en cloudtjeneste udviklet af Visma. Metroselskabet har indgået en databehandleraftale med Visma. Visma-koncernen og deres underleverandører af it-tjenester kan således have adgang til personoplysninger om kandidater som en del af deres drift af tjenesten.  Formålet med Easycruit er at lette rekrutteringsprocessen for både dig og Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, herunder at gøre det muligt at foretage effektive vurderinger af og kommunikation med dig som kandidat. I forbindelse med brugen af Easycruit modtager Metroselskabet og Hovedstadens Letbane personoplysninger fra kandidaterne og behandler sådanne personoplysninger som et led i vurderingen af kandidaternes kompetencer og kvalifikationer i forhold til den relevante stilling.Vi behandler de oplysninger, herunder personoplysninger, som er indeholdt i din ansøgning og dit cv med henblik på at evaluere din ansøgning. Vi vil også evaluere og vurdere din præstation og kompetencer som følge af et interview. Såfremt den pågældende stilling kræver, at du gennemfører personlighedstests eller lignende, vil du blive informeret herom, når vi har behandlet din ansøgning. Resultaterne af sådanne tests behandles fortroligt, men indgår i vores bedømmelse af din ansøgning. Resultaterne vil blive slettet, når evalueringsprocessen er afsluttet, medmindre du opnår ansættelse. Som en del af vores evaluering af dig og din ansøgning kan det være, at vi indhenter referencer fra dine tidligere og/eller nuværende arbejdsgivere. Vi indhenter kun referencer, såfremt du har givet dit samtykke dertil, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a. Vi anbefaler, at din ansøgning ikke indeholder følsomme personoplysninger som fx oplysninger, der afslører racemæssig eller etnisk baggrund, religion, fagforeningsmedlemskab, seksualitet, helbredsoplysninger mv. Hvis du bliver tilbudt en stilling hos Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, vil din ansøgning samt yderligere personoplysninger, der indsamles i forbindelse med ansættelsen, blive en del af din personalemappe hos Metroselskabet og Hovedstadens Letbane og vil følge selskabet slettepolitik for denne. Hvis du ikke tilbydes en stilling, opbevarer vi din ansøgning og eventuelle yderligere personoplysninger, der indsamles i forbindelse med rekrutteringsprocessen, i en periode på 6 måneder efter vores afslag, medmindre du har givet dit samtykke til en længere opbevaring af sådanne oplysninger. Når du uploader en uopfordret ansøgning eller blot dit cv til vores cv-database, vil dine personoplysninger blive gemt i en periode på 6 måneder, medmindre du har givet dit samtykke til en længere opbevaring af sådanne oplysninger.

Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med jobansøgninger sker i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a og b.

Vi videregiver ikke dine personoplysninger uden dit samtykke
Som udgangspunkt videregiver vi ikke dine personoplysninger til andre, hvis du ikke har givet samtykke til det.

I nogle tilfælde videregiver vi dog dine personoplysninger til vores leverandører uden dit samtykke, hvis de behandler data på vores vegne (såkaldte databehandlere).

Vi indhenter heller ikke dit samtykke, hvis vi er retligt forpligtet til at videregive personoplysninger om dig, f.eks. som led i indberetning til en myndighed, nævn eller lignende.

Hvis vi modtager en begæring om aktindsigt i den sag, som dine personoplysninger indgår i, kan vi være forpligtede til at udlevere oplysninger om dig i forbindelse med en given sag. Der findes dog en række undtagelser til aktindsigtsreglerne, og vi videregiver ikke rent private eller fortrolige oplysninger om dig.

Adgang til dine personoplysninger
Kun betroede medarbejdere med arbejdsbetinget behov i Metroselskabet og hos Metroselskabets leverandører har adgang til de indsamlede personoplysninger.

Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
Vi opbevarer dine personoplysninger så længe, det er nødvendigt for at os at have oplysningerne til det formål, som oplysninger blev indsamlet til. Når vi ikke længere har brug for dine personoplysninger til at opfylde det konkrete formål, bliver de slettet eller anonymiseret. Opbevaringsperioden er fastsat i henhold til gældende lovgivning, krav til offentlige myndigheder samt til sikring af dokumentation.

Hvilke rettigheder har du i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger?
Som registreret har du visse rettigheder, som Metroselskabet som dataansvarlige er forpligtet til at opfylde Du har ret til at få besked fra os, hvis vi behandler dine personoplysninger. Vi skal bl.a. oplyse dig om formålet med behandlingen.Du har ret til at få at vide, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig, herunder indholdet af oplysningerne, og hvad vi anvender oplysningerne til.
Hvis du har givet samtykke til, at vi behandler dine personoplysninger, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, har det først virkning fra tidspunktet for din tilbagetrækning. Det betyder, at den behandling af dine personoplysninger, som vi allerede har foretaget, før du trak dit samtykke tilbage, stadig er lovlig.
Hvis du mener, at de personoplysninger, vi behandler om dig, er forkerte eller ufuldstændige, har du ret til at få dem rettet. Du skal henvende dig til os og oplyse os om, hvori unøjagtighederne består, og hvordan de kan rettes.
Når du henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine persondata, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt.
Du har ret til at se de personoplysninger, som du selv har givet os. Du har også ret til at bede os som dataansvarlig om at overføre dine personoplysninger direkte til en anden dataansvarlig, f.eks. en anden virksomhed eller myndighed.
I særlige situationer gælder dine rettigheder ikke. Det kan f.eks. skyldes hensyn til den offentlige sikkerhed, hensyn til efterforskning eller tilsyn, eller forretningshemmeligheder og andre hensyn til private interesser.

Metroselskabets cookie-politik
Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, blandt andet på sociale medier, og til at analysere vores trafik. Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for markedsføring på sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Vores partnere kan kombinere disse data med andre oplysninger, du har givet dem, eller som de har indsamlet fra din brug af deres tjenester. Du kan slå disse cookies fra ved hjælp af vores cookie-værktøj 'Cookiebot'. Du samtykker til vores cookies, hvis du anvender vores hjemmeside uden at fravælge cookies.

Hvem skal du kontakte, hvis du vil klage over vores behandling af dine personoplysninger?
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger her:

Datatilsynet
Borgergade 28, 5
1300 København K
www.datatilsynet.dk
Telefon: +453319 3200
E-mail: dt@datatilsynet.dk

 

Underretning om indsamling af personoplysninger i forbindelse med:
Nyhedsbrevet Byen Rundt (pdf)
Nyhedsbreve om metrobyggeriet (pdf)
Nyhedsbreve om Byens Hegn (pdf)
Mail til Byens Hegn (pdf)
Projektansøgning og kontrakt med Byens Hegn (pdf)
SMS-varslinger (pdf)
Mail til nabo@m.dk(pdf)
Henvendelser på telefon 7230 2020 (pdf)
Borgerhenvendelser om arealer og rettigheder (pdf)
Behandling af sager om genhusning og kompensation (pdf)

 

Senest opdateret november 2021